Månedsarkiv: november 2013

Lindknud Aftenhøjskole.

Sæson 2013-2014.

31.10.2013Hans Jørgen Larsen:  ”Den norske modstandskamp under 2. verdenskrig”. Hans Jørgen Larsen er en kær gammel kending, og han vil i sit foredrag fokusere på den danske samarbejdspolitik kontra den norske  modstandskamp.

07.11.2013. Maja Louise Sørensen:  ”Care Danmark”.  Maja Louise Sørensen  fortæller om nogle af  Care Danmarks projekter verden over  med hovedvægten på projekter i Kenya.  Pengene til Care Danmarks arbejde kommer bl.a.  fra bidrag, der kommer ind  via ”flaskepantsknappen”.

14.11.13. Jette Dahl: ”At være pilgrim fra vugge til grav – og på Hærvejen”.  Jette Dahl  har  siden 2011 været ansat som stiftspræst for åndeligt søgende   i Ribe stift.  I samarbejde med Lindknud  og Hovborg Menighedsråd.

Læs resten

Juletræsfest i Lindknud Hallen

Lørdag den 30.november, kl. 14 – 17.00

Vi mødes i Lindknud Hallen, hvor vi hygger os med at lave julepynt til juletræet. Når det er pyntet,  hygger vi os med gløgg og æbleskiver, kaffe/saftevand og kage. 

Efter kaffen er der workshop med juledekorationer for alle børn. Vi slutter dagen af med at danse rundt om vores fine julepyntet juletræ.

Det forlyder, at der kommer besøg fra skoven af en med nissehue på.

Entre  25,- kr. pr. person, børn under 3 år er gratis.

Arrangør: Lindknud Hallen og LGU – Sponsor: TeamLindknud