Månedsarkiv: oktober 2017

Vandværket får nyt beskyttelse på rentvandstanken

I øjeblikket gennemgår Lindknud Vandværk en større renovering af rentvandstanken. Dette for at sikre, at vandkvaliteten fremover er i top, og samtidig sikre, at vandværket er på forkant med de mange krav der stilles til forsyningssikkerheden.

Hele tanken blotlægges, og der påføres flere forskellige beskyttelses lag så der ikke kan trænge fremmedlegemer ind i tanken, som fx trærødder o.l. Tanken isoleres samtidigt, så der ikke opstår kondensvand på indersiden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Venlig hilsen

Lindknud Vandværk

Lindknud Antenneforening

Den 31. oktober ændrer Viasat navn på deres sportskanal TV3 SPORT 2 – til TV3 MAX. TV3 MAX vil sende et mix af sport, livsstilsprogrammer, comedy og tv-serier, der især henvender sig til den mandlige TV-seer.

På TV3 MAX har topfodbold, og i høj grad engelsk fodbold, fået en særplads. Kanalen viser stærke kampe fra Premier League, League Cup og den næstbedste engelske fodboldrække The Championship. Se også de store europæiske fodboldligaer som La Liga, Serie A, den franske Ligue 1, den danske Superliga og verdens fineste turnering, Champions League. Endvidere dækker TV3 MAX også tysk håndbold, Champions League håndbold og ATP-tennis.

Når TV3 MAX ikke sender LIVE sport fra de største turneringer, finder du masser af originale comedy-programmer som Simpsons, Top Gear og How I Met Your Mother.

TV3 MAX kan automatisk ses af medlemmer/beboere, som har TV3 SPORT 2 i deres nuværende tv-pakke.

TV3 SPORT 1 skifter samtidig navn til TV3 SPORT, da der ikke længere er en SPORT 1 og SPORT 2 kanal. Men bortset fra navneændringen sker der ingen ændringer.