Månedsarkiv: januar 2019

Pressemeddelelse. Lindknud Aftenhøjskole.

Torsdag d. 31.januar kl. 19
er der historisk foredrag i Lindknud Aftenhøjskole. Foredragsholder er denne aften Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre.
Hans Jørgen Larsen er historiker og flittig foredragsholder i aftenhøjskolen.

Titlen på foredraget er ”To godser – Ledreborg og Sønderskov – og hvordan de håndterede ”det moderne” i 1700-tallet”.   I midten af 1700-tallet overtog Johan Ludvig Holstein godset Udlejregård ved Roskilde, men ændrede hurtigt navnet til Ledreborg. Han satte reformer i gang på mange områder. Her i lokalområdet,  og næsten samtidig, overtog Samuel Nicolaus Claudius Sønderskov ved Brørup, og han forsøgte også at modernisere sit gods.  Hvad ville de, hvad gik der galt, og hvad kan vi lære af det?

Aftenhøjskolens foredrag holdes på Bøgevang i Lindknud, og alle er velkomne.
Pris:  50 kr.

Lindknud Aftenhøjskole

Pressemeddelelse. Lindknud Aftenhøjskole

Torsdag d. 24. januar kl.  19 indbydes til rejseforedrag i Lindknud Aftenhøjskole.  Det er Helle Bodi og Tony Holmstrøm Larsen, to meget velkendte og aktive lokale kræfter fra Hovborg, der står for aftenens foredrag.  De kalder foredraget  ”Den halve jord rundt – en rejsefortælling i ord og billeder”.

Som tidligere lærer/skolebibliotekar er Helle vant til at fortælle levende, og da det i aften handler om deres rejser rundt på kloden, kommer der helt sikkert nogle sjove/spændende anekdoter.

Tony er fotograf og har haft bestilte fotoopgaver i flere lande, så ud over direkte ferieture, vil der også være billeder fra nogle af hans arbejdsopgaver.

Både Helle og Tony er fritidsmusikere og det har også givet dem rejseoplevelser med de orkester, de har spillet i.

I alt har de besøgt 36 forskellige lande, men det er umuligt at fortælle om dem alle, så der er sorteret i landene, således at der er blevet en buket blandede bolsjer til denne aften.

Alle er velkomne, og foredraget foregår som sædvanlig på Bøgevang, Favrskovvej 8 i Lindknud. 

 

Pris: 50 kr.  Medbring selv kaffe/te til pausen.

Lindknud Cykel og Motion

Dagsorden til klubbens generalforsamling

Søndag den 10. februar 2019

10.00 på Bøgevang

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
  3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede årsregnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af bestyrelsen

På valg er Brian og Eigil
Valg af 2 suppleanter

På valg er Tage

  1. Eventuelt

Lindknud Antenneforening

Kanaloversigt


beboere/medlemmer skal bruge et netværks-id, når de ser tv via en tv-boks eller hvis tv’et har en indbygget DVB-C modtager. Man skal vælge det netværks-id, som passer til tv-udstyret: Ved indstilling af tv-kanaler på tv’et, skal der bruges netværks-id:

  • 100: Når tv’et har DVB-C og MPEG4-modtager
  • 100: Hvis man har en MPEG4-boks, som ikke er fra YouSee
  • 111: Hvis man selv har blandet sine kanaler (Bland Selv-pakke)
  • 120: YouSee Boksen

Du kan her se hvilke tv-kanaler du kan få på din adresse.

I nedenstående link kan du download en kanaloversigt for jeres område.

Kanaloversigt – gældende fra januar 2019

Få et bedre tv-signal

Problemer med dit tv-signal?

Der er mange faktorer, der spiller ind i vejen til et godt tv-signal. Læs, hvordan du sikrer dig det bedste signal på dit tv.
Få hjælp til Tv