Forfatterarkiv: Kim Rehmeier

To æres myrer blev uddelt

Årets Hædersmyrer 2018 blev uddelt til gymnastikopvisningen i Lindknud hallen lørdag aften.

Vi har i LGU i år valgt at opfinde en helt ny pris – nemlig en hædersmyre, som er en helt særlig myre der kan uddeles til helt særlige personer.

Vi starter hårdt ud og uddeler 2 hædersmyrer i 2018.

De uddeles til to personer, der begge er utrættelige og fuldt ud engageret. De har foræret så meget af sig selv og deres tid for at fornøje, tilfredsstille og aktivere så mangt og meget igennem så mange år.

De kæmper for sammenholdet mellem Lindknud og Hovborg og vi kan spørge os selv hvad vores små samfund ville være uden sådanne to positive ildsjæle…

Hædersmyrerne er altid klar til at hjælpe med bl.a. barvagter, trænerposter, fastelavnsfester, byfester, halløj –og hurlumhejweekender og meget, meget andet

De er gode til at samarbejde og hjælpe på alle niveauer og på tværs af afdelingerne.

Begge er rare og vellidte af alle, lige fra små børn til deres bedsteforældre.

Hædersmyrerne 2018 har begge valgt at trække sig tilbage fra foreningsarbejdet i år. I skal vide, at i bliver umulige at erstatte og det vil vi heller ikke, for der findes kun to af jeres slags!

Årets hædersmyrer 2018 er Jan Erik Hansen og Kurt Vad

Årets myre 2018

Årets myre blev uddelt til gymnastikopvisning i Lindknud Hallen Lørdag aften.

Årets myre er en person der gennem en lang årerække har gjort et stort stykke arbejde for LGU og udviser et stort engagement for Lindknud. Personen var engang rejst fra byen, men er vendt hjem igen og vil foreningen og vores lokalsamfund det bedste.

Især brænder personen for udvikling, struktur, fodbold, gymnastik og børnene.

Selv om personen som alle os andre har nok at se til med job, hjem, familie og venner, går man aldrig forgæves efter hjælp hos denne. Personen er altid klar med en hjælpende hånd når der skal trækkes i arbejdstøjet, hvad enten det er til øko-dag, Juletræsfest, Vorbasse Marked, Halløj -og hurlumhejweekend, når teltet skal rejses og tages ned igen til byfesten eller noget helt andet…

LGUs medlemmer har beskrevet personen med disse ord: Sød, Varm, Smilende, Positiv energi, Festlig, Hjælpsom, Dejligt humør, Vellidt af alle og et fantastisk menneske.

Årets myre er formand for gymnastikudvalget med stort F. Hun har styr på alt, påtager sig SÅ meget ansvar, SÅ mange opgaver og får bare det hele til at fungere på fornemste vis.

Årets myre er en god fodboldspiller og omdrejningspunktet for det dejlige hovknud damehold. Hun elsker glidende tacklinger, sparker frispark som Ronaldo og kaster et shotsrør perfekt.

Årets myre 2018 er Gitte Dalsgaard Hansen

Information omkring Landsbyklyngesamarbejdet

Hvorfor Landsbyklyngesamarbejde?

Bække, Gesten, Gjerndrup, Hovborg og Lindknud

Vi er fem individuelle landsbyer med hver vores historie og baggrund, og sådan skal det blive ved med at være. Men for at skabe endnu bedre grobund for en god fremtid for alle byerne, så skal vi også arbejde meget mere sammen.

Læs mere om hele projektet her:

Beskrivelse af klyngen og arbejdsgrupper

Der afholdes et infomøde i Huset i Hovborg onsdag d. 15. november kl. 17:30 – 19:30, med fokus på at få sammensat en styregruppe med frivillige repræsentanter fra de 5 landsbyer. Alle er naturligvis meget velkomne til at møde op, og få et indblik i et spændende tiltag.

Ved spørgsmål kontakt venligst Lea Bundgaard Skjøth eller Niels Erik Storm.

Venlig hilsen

Lindknud Lokalråd

 

Vandværket får nyt beskyttelse på rentvandstanken

I øjeblikket gennemgår Lindknud Vandværk en større renovering af rentvandstanken. Dette for at sikre, at vandkvaliteten fremover er i top, og samtidig sikre, at vandværket er på forkant med de mange krav der stilles til forsyningssikkerheden.

Hele tanken blotlægges, og der påføres flere forskellige beskyttelses lag så der ikke kan trænge fremmedlegemer ind i tanken, som fx trærødder o.l. Tanken isoleres samtidigt, så der ikke opstår kondensvand på indersiden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Venlig hilsen

Lindknud Vandværk

SES VI TIL HYGGE GÅTUR/LØBETUR I LINDKNUD OPLEVELSESPARK PÅ SØNDAG D. 11 DEC???

Helt gratis kan man få en dejlig hyggelig eftermiddag i Lindknud oplevelsespark. Byparken Brørup arrangerer hen over vinteren løbe/gåture 8 forskellige steder i Vejen Kommune og på søndag sker det i Lindknud… så mød op og kom ud af busken.

Der vil være 3 forskellige ruter på 2, 5, og 10 km.

Søndag d. 11. december kl. 14.00 med start ved hallen.

Afslutning med kaffe og kage i hallen

 

Nye elektroniske vandmålere i Lindknud

Bestyrelsen i Lindknud vandværk har besluttet, at udskifte alle vandmålere i vandværkets forsyningsområde. Udskiftningen vil starte op i uge 36, og forventes afsluttet ved årskiftet. De nye vandmålere er elektroniske og kan fjernaflæses. Derved slipper forbrugerne fremover for, at skulle indsende aflæsningskort. Hold øje med postkassen, da vandværket snarest vil udsende nyttigt information omkring målerskiftet. Derudover vil vandværket anvende  Lindknuds webside www.lindknudinfo.dk til løbende at informere omkring projektet. Alle forbrugere vil blive informeret om hvornår målerskiftet vil finde afsted. Spørgsmål kan rettes til Tage Sørensen 40308145 eller til Kim Rehmeier 30115640.

Venlig hilsen

Lindknud Vandværk

Opstartsweekend LGU håndbold og Hovborg/Lindknud fodbold

Lindknud hallen og Lindknud stadion lørdag d. 6 til søndag d. 7 april

Alle børn i alderen fra 6 år til 13 år kan deltage uanset om man spiller håndbold/fodbold, alle er velkomne

lørdag d. 6/4 kl. 13.00 : Ankomst og indkvartering. Medbring sovepose, nattøj, tandbørste, håndklæde osv. Fodtøj og beklædning til indendørs og udendørs brug. (Husk krammedyr til natten) Slik og lommepenge medbringes ikke.

Kl. 13.30 : Opdeling i aldersgrupper og hold, derefter boldspil på stadion

Kl. 15.30 : Saft og boller/kage i hallen

Kl. 16.15 : Orienteringsløb/ opgaveløsninger undervejs

Kl. 18.30  : Aftensmad i hallen, derefter fri leg

Kl. 19.30 : Det bliver vildt sjov

Kl. 21.00 : Film, popcorn,slikpose,saft og kage (råhygge)

Kl. 23.00 : Tandbørstning og godnat

Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Gab, Host ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ

Godmorgen, søndag fra kl. 7.30, morgenmad til de mest friske, resten må gerne sove lidt længere, forældre afhenter fra kl. 9.00 til 10.00

Deltagelse koster100 kr. betales ved ankomst.Tilmelding senest 4 april kl. 18.30 hos Lea Skjøth 30464203 Kim Rehmeier 30115640 , Niels Christian 20328371, Kurt Vad 30301401

Vi mangler hjælpere til dagen og natten, tilberedning af aftensmad, kagebagning, boller bages af Emils far, der arbejder i et bageri, så det er pladekager og lignende vi mangler. Oplys gerne ved tilmelding hvilke opgaver man eventuelt har lyst til at hjælpe os og børnene med. Vi vil gerne have et tlf.nr. hvis der skal ringes hjem.             

Hovborg/Lindknud fodboldopstart oldboys

Så er det tid til at vi skal på græs igen, når alså sneen har tænkt sig at forsvinde. Indtil det sker, træner vi i Hovborg hallen hver onsdag fra kl. 19.00.

Vi spiller de to første træningskampe d. 10. og 17. april. Turneringsstart er fastsat til d. 24. april.

Det er Alex Didriksen og Kim Rehmeier som vil forsøge at holde styr på tropperne i år.

Vi ses