Lindknud Aftenhøjskole.

Sæson 2013-2014.

31.10.2013Hans Jørgen Larsen:  ”Den norske modstandskamp under 2. verdenskrig”. Hans Jørgen Larsen er en kær gammel kending, og han vil i sit foredrag fokusere på den danske samarbejdspolitik kontra den norske  modstandskamp.

07.11.2013. Maja Louise Sørensen:  ”Care Danmark”.  Maja Louise Sørensen  fortæller om nogle af  Care Danmarks projekter verden over  med hovedvægten på projekter i Kenya.  Pengene til Care Danmarks arbejde kommer bl.a.  fra bidrag, der kommer ind  via ”flaskepantsknappen”.

14.11.13. Jette Dahl: ”At være pilgrim fra vugge til grav – og på Hærvejen”.  Jette Dahl  har  siden 2011 været ansat som stiftspræst for åndeligt søgende   i Ribe stift.  I samarbejde med Lindknud  og Hovborg Menighedsråd.

21.11.2013. Mette Bock:   Mette Bock vil fortælle om sit liv , sin omskiftelige karriere i dansk politik og om arbejdet som  chefredaktør ved  JydskeVestkysten.

28.11.13. Vivian Møbjerg Pedersen.  Sangaften.  Vivian Møbjerg   er leder af  Holmeåskolen i Lindknud.  Sangene vil være en blanding af nye og ældre sange, årstidssange, nyere  skolesange og historiske sange.

09.01.14. Lisbeth Smedegaard Andersen:  ”Det begyndte med Jomfru Sørensen”  Foredrag med udgangspunkt i hendes seneste bog, der beskriver 200 års kvindeliv. I samarbejde med  Brørup Bibliotek.

16.01.14. Hans Yskes: ”Kina – trussel og mulighed”.   Hans Yskes er lektor ved IBC i Kolding, og  har i de sidste 5 år ledet studierejser til Kina.

23.01.14.  Henning Olsen: ”En indisk efterskole efter dansk model” . Henning Olsen er tidligere forstander på Kerteminde  Efterskole, og  vil fortælle om foreningen SMK’s skolearbejde for piger fra lavkastefamilier.

30.01.14. Preben Kok : ”Skæld ud på Gud”.  Preben Kok er sygehuspræst på  Vejle Sygehus og har bl.a. skrevet bogen ”Skæld ud på Gud”, som også vil være udgangspunkt for foredraget.  I samarbejde med Lindknud og Hovborg Menighedsråd.

06.02.14. Tøger Strandorf: ”Mårhunde, en invasiv og uønsket art i dansk natur”. Tøger Strandorf  er medlem af Dansk Jægerforbund. Foredraget vil handle om jagt og natur, med særlig henblik på mårhund og ulv. Aftenen slutter med generalforsamling.

Alle er velkomne. Husk kaffe og kage.
Foredragene foregår på Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.
Entré: årsabonnement 200 kr. eller 40 kr. pr. gang.
Mødetidspunkt alle torsdage kl. 19.30
Ret til ændringer forbeholdes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.