Mindestenen i Klelund, af Hans Henrik Østergaard

Jeg sender vedlagt en artikel som jeg har skrevet om mindestenen i Klelund ved Hovborg. Min far K. Høgsbro Østergaard, daværende sognepræst i Aastrup-Vester Starup, skrev en lille artikel om mindestenen i årbogen for Historisk Samfund i Ribe Amt i 1967, men denne artikel er ikke umiddelbart tilgængelig for interesserede, og siden den blev skrevet er der kommet nye og mere præcise oplysninger frem om historien bag mindestenen.

Artiklen er skrevet efter opfordring af lokalhistoriker Olga Pedersen i Holsted, og tanken var at den skulle trykkes i årbogen. Da der imidlertid i år er iværksat et projekt, der i løbet af nogle år skal gøre ældre årgange af årbogen digitalt tilgængelige, har en ny redaktør af årbogen ment at der herved vil være tilstrækkelig adgang for interesserede til at få noget at vide om mindestenen.

Jeg tror imidlertid at der kan være lokal interesse i en mere udførlig og opdateret beskrivelse af begivenhederne, og det ville derfor glæde mig, hvis lokalarkivet vil lade en kopi af artiklen indgå i arkivet. Såfremt I i arkivet mener at andre kunne have glæde af at se artiklen, er I meget velkomne til videregive den.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår,

Hans Henrik Østergaard

Læs artiklen:
Mindestenen i Klelund, af Hans Henrik Østergaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *