Niels Thøgersen stenen er blevet flyttet ud fra sit skjul, så den igen er synlig fra Hovborgvej. Som det er de fleste bekendt, står der en mindesten for Niels Thøgersen overfor indkørslen til skolen. Stenen står ligesom gemt lidt af vejen.Nu er der enighed om at flytte stenen frem til en bedre plads. Lokalrådet vil foranledige flytningen. Her er en kort historie om Niels Thøgersen, og om hvorfor man i sin tid satte dette mindesmærke for ham. På stenen står jo at han var ”sognets gode søn”. Niels Thøgersen blev født på slægtens hjemgård midt i Okslund by 14. jan. 1863 og han døde på sin 84 års fødselsdag i 1947.
Ved mindefesten efter begravelsen nogle dage senere, blev der holdt mange taler. Han blev her prist for at have været en trofast tjener for Lindknud sogn. Han var bonde, men først og fremmest borger i Danmark. Mere uegennyttig mand kunne ikke findes, blev der sagt. Han handlede altid ud fra det helhedens vel. Han tænkte vedholdende på at skabe de bedste forhold for dem, der skal bære fremtiden i skolespørgsmål, som på anden måde. Han havde en stor forhandlingsevne, – kunne få meningerne bøjet mod hinanden, så der kunne nås gode resultater i sognerådet og alle andre steder, hvor han var valgt til at varetage fællesopgaver og interesser.
En taler fortalte, at når han havde mødt folk fra andre egne og fortalt, at han kom fra Lindknud ”nåe, jamen det er jo der, I har Niels Thøgersen”.
Niels Thøgersen havde sin rod i Okslund, og han og hans kone Marie havde først haft udflyttergården Tingbjerggård (Tingbjergvej 3), og senere blev de 4. generation på den gamle slægtsgård i Okslund, (Okslundvej 59).
I Okslund havde man tænkt på at rejse bysbarnet et varigt minde, men her ved begravelsen og mindesamværet blev det nu foreslået, at der i stedet sattes et sådant mindesmærke i Lindknud. Han havde været hele sognets gode søn. Forslaget vandt straks stor tilslutning, og der blev valgt tillidsmænd til at tage mod bidrag.
Det har ikke været muligt at finde frem til, hvem der satte indskriften i stenen og heller ikke, hvornår stenen blev sat op og afsløret.
Vi ved bare at stenen ret hurtigt fik sin indskrift, og at den fik sin plads ved skolen. Her stod den til 1977, hvorefter den blev flyttet til pladsen overfor indkørslen til skolen, hvor byens forsamlingshus tidligere havde ligget, og hvor nu boligforeningshusene findes.
Niels Thøgersen blev født i en tid, hvor langt størsteparten af Lindknud sogn lå hen i hede og uden plantager og læbælter, og hvor sognet var fattigt.
Han fik hans virke i en tid, hvor der var fremgang, og hvor alting drejede sig om at vinde land ind til erstatning for de tabte sønderjyske landsdele i krigen med prøjserne i 1864, og hvor Danmarks sydgrænse derefter var kommet til at gå ved Kongeåen.
Niels Thøgersen havde tætte forbindelser til de folkelige og åndelige rørelser, som for Lindknud sogns vedkommende, især var påvirket af højskolen i Askov med dens lærere. På den tid havde højskolen i høj grad også tanke for praktiske sager, som opdyrkning af heden og etablering af plantager o.m.m.. Endvidere var det ikke længe siden enevældet var afskaffet og folkestyret indført med grundloven af 5. juni 1849. Alle skulle nu gøres fri af den almue, man havde befundet sig i, og se at blive oplyste og tage medansvar for det nye demokratiske folkestyre i lokale foreninger som i større sammenhænge.
Niels Thøgersen involverede sig i dette arbejde på alle planer som få.
En opremsning af hans tillidsposter er nærmest endeløs. Gymnastikken var på den tid noget nyt. Han tog initiativ til oprettelse af en skytte – og gymnastikforening og ledede gymnastik i 20 år, var formand for foreningen i 25 år. Han var med til at etablere mejeri i Lindknud i 1888, brugsforening i 1893, landboforening 1898.
I 1904 blev han valgt i Brørup/Lindknud sogneråd og var med til delingen af kommunen i 1909, hvor Lindknud blev selvstændig kommune. Han blev valgt i det nye sogneråd og var dets formand til 1929. Han var med til at flytte Lindknud skole til dens nuværende plads ligeledes at gennemføre Lindknud sogns udskillelse fra Brørup, som selvstændigt pastorat i 1895. Hovborg kirke og præstegård i Lindknud var han med til etableringen af.
Han var i front for at få mergel til sognet. Det var helt afgørende for hedens kultivering og en plantningsforening fra 1900 var han formand for til 1941. Der kunne nævnes meget mere. Der kan læses om det i bogen Tilbageblik.
I 1923 solgtes gården i Okslund, og Marie og Niels Thøgersen byggede og flyttede i huset Okslundvej 12 i Lindknud. Der var 8 børn i ægteskabet.
Når man får fortalt og læser om Niels Thøgersen og alle hans engagementer hører man at hans virke altid var for sagens skyld og aldrig for egen vindings.
Endelig har vi også hans bøger Lindknud sogn fra 1935 og den lille bog Tilbageblik at takke ham for. For os i nutiden er disse skriftlige kilder af uvurderlig betydning for sognet historie og for at følge op på historien. Der er god grund til at vi giver mindesmærket en mere synlig plads.
Andreas Bruun