Torsdag d. 12. januar er foredraget i Lindknud Aftenhøjskole ved organist ved Rind

Kirke, Elena Vas Andersen. Hun fortæller om sit liv

” Min vej fra Sibirien til Danmark”.

Elena er født i Ukraine og opvokset i Rusland, i det nordligste af Sibirien i byen Norilsk. Byen ligger nord for polarcirklen, og der er der så koldt, at man selv om sommeren må bevæge sig for ikke at få forfrysninger i fødderne. Før Elena kom til Danmark i 2001, vidste hun ikke meget om landet, men havde dog hørt om H.C. Andersen, dronning Dagmar og det danske kongehus, samt om Storebæltsbroen. Vi skal høre, hvordan det er gået til, at hun er havnet i Danmark, men også om, hvorfor hendes familie måtte bo i det barske område så langt mod nord.

Foredraget finder sted på Bøgevang i Lindknud kl. 19 – alle er velkomne – husk forfriskning til pausen.