Hans Marinus Petersen (Kidholm) f. 21 nov. 1879  – d.25 dec. 1953
Mette Petersen                                 f. 16 april 1870  – d. 31 aug. 1949

Mette og Hans Marinus var søskende og født på gården Kidholm som børn af Ane Kirstine og Morten Petersen.

Morten Petersen døde i 1900 og Ane Kirstine drev gården videre sandsynligvis med Mette og Hans Marinus hjælp. I 1916 får Hans M. skødet på Kidholm, – det er ved moderens død.

I 1921 forpagtes gården ud til brodersønnen Niels Petersen og Mette og Hans Marinus køber og flytter i huset Hovborgvej 8. I 1938 sælges gården Kidholm til Niels Petersen, som så for øvrigt også kom til at bære navnet Kidholm.

Familiemedlemmer vil fortælle at landbruget ikke havde Hans Kidholms interesse. Det havde derimod tal og regnskaber og den interesse og egenskab blev der gjort brug af på legendarisk vis i Lindknud sogn.

De to søskende supplerede hinanden godt og havde et godt forlig.

Hans Kidholm ville ikke have kunnet klare opgaverne han efterhånden fik med Andelskassens og kommunens regnskaber uden søsterens hjælp i hus og hjem.

Her gengives en historie om Hans Kidholm som findes i et jubilæums-skrift for Andelskassen: 

”Hans M. Petersen, eller Hans Kidholm som han blev kaldt, blev Andelskas-sens ankermand og topfigur i en meget lang periode. Helt indtil 1953, altså i samfulde 35 år stod han ved roret i andelskassen, som den store økonomiske topfigur i det lille lokalområde. Som både bogholder i Andelskassen og som kommunekasserer bestyrede han begge de betydende pengekasser i sognet. Det var før EDB-alderen, og i en tid hvor man stadig kunne regne en del ud i hovedet og hvor man ikke fortvivlet behøvede at rode efter en lommeregner hver gang tallene nåede ud over den lille tabels område, og det var dengang  hvor man ikke bare puttede papir i en printer og ved tryk på en knap fik en ud-skrift med transaktioner, rentetilskrivninger og saldoer uden overhovedet at belaste  sine egne små grå celler i øverste etage.

Hans Kidholm kunne mere hovedregning end de fleste. Hans hjerne var dati-dens lokale computer, hvor alle data blev lagret med præcision, indtil han på kontoret møjsommeligt kunne indføre hver eneste krone i den tykke kassebog og på gammeldags maner med to op og én i mente kunne regne saldo og renter ud.

Godt nok havde kontorerne i Hovborg og Lindknud kun åbent to halve dage om ugen, men det betød egentlig ikke så meget. Der var ingen grund til panik, selvom man fik akut behov for kontanter flere dage før åbningstid. Hans Kid-holm kunne man møde forskellige steder i sognet, og om ikke andet kunne man bare standse ham på cyklen og fra hans tegnebog i inderlommen få udbe-talt et beløb der kunne hjælpe én over den akutte krise. Måske kunne nogen have det lønlige håb, at bogholderen glemte at indføre transaktionen i den tykke bog derhjemme, men så var det kun fordi man ikke kendte ham godt nok. Hans Kidholm glemte nemlig aldrig noget. Der var aldrig strømsvigt til hans hjernecomputer, og alle transaktioner, også fra cyklen og inderlommen  blev nøjagtigt indført i bogen.

Efter få år blev Andelskassens hovedkontor, Lindknud afdeling flyttet hen i bogholderens hus. Kidholm var egentlig landmand og gårdejer, men solgte på dette tidspunkt sin gård til en brodersøn og købte hus på Hovborgvej.

(Bertha Nielsens hus Hovborgvej 8)

På denne adresse fik så i en årrække både kommunekontor og Andelskassen sit tilholdssted. Når man skulle i Andelskassen eller kommunekontor, bevægede man sig gennem køkkenet og en forstue inden man nåede ind i det allerhellig-ste, stuen med skrivebordet, hvor Hans Kidholm sad og bestyrede de økonomi-ske sager for kommune og andelskasse. Et par gange om ugen steg han på cyklen og tog turen til Hovborg for at holde åbent i Hovborg – afdelingen,- i al slags vejr, sommer og vinter igennem 35 år.

På et tidspunkt mente man fra kommunens side, at man skulle have lidt moderne teknik på kommunekontoret og sendte en forhandler af regnemaski-ner hen til Kidholms hus. Denne forklarede entusiastisk om maskinens vidun-derligheder og fortalte at kommunen var indstillet på at købe en sådan til at hjælpe med regnskaberne, men Hans Kidholm svarede tørt og lakonisk, at hvis kommunen absolut ville, så kunne de da godt købe den. Den kunne stå der henne i hjørnet, for han ville i hvert fald ikke bruge den. Det blev altså ikke ved den lejlighed at teknikken holdt sit indtog i Lindknud – Hovborg Andelskasse eller på det lokale kommunekontor.”

Hans Kidholm døde ret pludselig ved juletid i 1953,- han havde ikke nået at få en del af de seneste transaktioner og skatteindbetalinger indført i bogen, – det voldte hans arvtagere lidt besvær at få rede på tingene, men det var utænkeligt at han ikke havde orden i sagerne.       

Andr. Bruun