Jernbane til Lindknud

I 1874 blev der, som bekendt, åbnet en jernbane fra Lunderskov til Esbjerg. Det var blevet nødvendigt med den bane og samtidig med anlæggelsen af Esbjerg havn efter tabet af de sønderjyske landsdele i 1864. Efter den tid kunne Danmarks ind- og udførsel ikke længere ligeså uhindret foregå over havnene i Hamburg, Lybeck m. fl.

På jernbanestrækningen Lunderskov – Esbjerg blev anlagt stationerne, som vi kender,- her skal bare nævnes Brørup og Holsted. Det var ude på bar mark stationerne blev anlagt disse to steder.

I Brørup, hvor der ingen by var i 1874, men hvor Eskelund var egnens by, flyttede byaktiviteterne med tiden op til stationen, – Eskelund droslede ned og byen Brørup opstod til gengæld.

I Holsted opstod der også by omkring stationen, men den gamle Holsted by ville – af gode grunde – ikke opgive at være by.

 

I Holsted by var man ikke glad for placeringen af stationen 2 – 3 km. fra hvor de boede.

Derfor var der mange i byen, der pønsede på at få en stik – jernbaneforbindelse fra stationen dertil.

Planen for en sådan forbindelse arbejdedes der på i mange år og endelig var den klar i 1914, – bevillingerne var på plads, staten ville betale ca. 2/3 af udgifterne, og materialerne kunne skaffes til veje, – men så kom krigen i 1914.

 

Herredsfoged Frost, der var formand for aktieselskabet Holsted-banen, måtte på generalforsamlingen 29/8 1914 meddele at arbejdet måtte standses indtil videre pga. de urolige politiske forhold, Den officielle udsættelse blev givet nogle måneder efter.

I Holsted var man meget kede af situationen. Der var dårlige muligheder for befordring til stationen.

 

Men udsættelsen betød da heller ikke at alle ”jernbanetanker” blev lagt til side.

Man kan læse om disse tider forskellige steder, – om overvejelserne, som folk på egnen gjorde sig om forbedringer på samfærdsels-området m.m.. Det hedder et sted, at meget tidligt i forhandlingerne om banen mellen Holsted-byerne var der tanker fremme om en forlængelse af banen til egnene nord for Holsted. Den snak var blevet mere konkret da banen Vejle – Vandel – Grindsted var blevet åbnet i maj 1914.

 

Ved transkriberingen af Lindknud sogneråds protokoller fra 1909 til 1933 finder vi i Lindknud lokalhistoriske forening beviser på, hvor tæt Lindknud sogn var på i 1918 -19 at få en jernbane gennem sognet med stationer ved Lindknud og Hovborg. Det var en sag, der virkelig optog sindene i årene 1915 til  1923, hvor drømmen endelig bristede. Der blev holdt mange møder i sognerådet og med nabosognerådene samt også møder med alle beboere i sognet om sagen. En del af møderne er refereret i nedenstående historie.

 

I nov. 1916 holdtes et møde i Lindknud kro hvor Holsted – folkene luftede tanken om jernbane for Lindknud sogneråd. Og jo, – man var absolut med på ideen i Lindknud.

Det kunne komme til at betyde rigtig meget for egnens opkomst. Plantagerne, der var etableret efter 1864, groede godt til, og der ville efterhånden være skoveffekter som skulle transporteres osv.

 

Mødets resultat blev at et udvalg skulle nedsættes. Udvalget skulle fremme fornødne forarbejder til en plan om en jernbane fra Holsted St. gennem Holsted by, Lindknud, Hovborg, Vorbasse og Randbøl kommuner til Bindeballe st.. Vejle byråd var med pga. at banen ville få forbindelse dertil. Mødet skulle holdes i Vejle.

I Lindknud sogneråds forhandlings protokol kan læses at 5/12 1916 vælges Poul Nikolajsen og Niels Thøgersen til dette udvalg og at udgifter i nævnte anledning afholdes af sognerådet.

 

23/12 holder Lindknud sogneråd møde, hvor der bliver refereret fra mødet, der var afholdt i Vejle 18/12, hvor man var blevet enige om en linjeføring fra Holsted mod nord over Faurskov med station ved Lintrup, derfra efter Lindknud med station vest for byen, videre efter Hovborg vest om Hovborg plantage over Mosgård, Nebel til Vorbasse og videre til Bindeballe.

Efter denne plan forespørges, hvor stort et tilskud Lindknud Kommune kan yde til banen. Efter en foretagen skøn mener man at interesserede kommuner i forening med Vejle byråd skal svare et tilskud af ca. 400,000 kr. Banens længde er udmålt til 41,6 km. Et foreløbigt overslag over, hvad det vil koste at anlægge banen, lyder på ca. 2,5 mill. kr..

Men allerede nu kommer der andre ideer frem om jernbane gennem Lindknud sogn. Det kommer til at virke forstyrrende på arbejdet og projektet.

Den ny ide kom til at betyde at:

På samme møde blev der nedsat et udvalg, som skulle arbejde for en forbindelse fra Agerbæk efter Hovborg, Lindknud, Kjeldbjerg til Bække og derfra videre til Vejen.

Til dette udvalg valgtes Chr. Mortensen, Vittrup, H. P. Hansen, Debel og mejeribestyrer Johan Rousau, Lindknud.

Det blev bestemt at alle i sognet skulle indbydes til møde på Lindknud kro d. 3/1 17 kl. 2

 

Aar 1917 3/1 indbød Lindknud sogneråd samtlige kommunens vælgere til møde på Lindknud kro for at forhandle om tilskud til en jernbane fra Holsted over Lintrup, Lindknud, Hovborg, Donslund, Nebel, Vorbasse til Bindeballe st., derfra videre til Vejle.

Driftsbestyrer Thomsen for Vejle – Vandel-banen gjorde rede for denne bane.

Lucas Jørgensen, Holsted for banen Holsted st. – Holsted by.

Det d. 23/12 16 nedsatte udvalg for en, Agerbæk – Vejen eller Bække bane gjorde rede for deres arbejde og udtalte, at de mente, der var betingelser tilstede for gennemførelse af denne plan.

Efter en længere drøftelse af de 2 planer behandledes en resolution fra et møde i Hovborg sålydende:

Til Lindknud sogneråd!

52 vælgere samlet til møde i Klelund skole henstiller til Lindknud sogneråd, at der ikke bevilges nogen tilskud til Holsted – Bindeballebanen før betingelserne for en Agerbæk, Vejen el. Bække-bane er tilstrækkeligt undersøgt.

Sognerådet overdrog den tilstedeværende forsamling, der talte ca. 150 vælgere, at tage beslutning ang. den fremsatte udtalelse.

Resolutionen vedtoges med stort flertal,- mange undlod at stemme.

Derefter blev der nedsat et udvalg for banen Agerbæk- Vejen.

Valgt blev H. P. Hansen, Klelund, Møller P. Mikkelsen, Hovborg, Gdr. H. S. Hansen, Vittrup.

Der blev rettet en henstilling til udvalget for Bindeballebanen om at fortsætte arbejdet.

 

Aar 1917 d.18/1 holdt sognerådet møde i Hovborg kro sammen med de 2 jernbaneudvalg. Grunden til dette møde var jernbanesagen idet forretningsudvalget for Holsted – Bindeballebanen ønskede et fællesmøde med Sognerådene fra Hejnsvig, Vorbasse, Holsted og Lindknud til drøftelse af planen for ovennævnte bane.

Ved jernbanemødet vedtog sognerådet, i forbindelse med de 2 forannævnte udvalg, følgende:

1.At indbyde samtlige vælgere til møde i Lindknud kro 24/3 kl. 2 for at tage stilling til hvilken af de to forslag: Holsted – Bindeballe eller  Agerbæk – Vejen, der ønskes gennem kommunen.

2.At foreslå et kommunetilskud på indtil 100,000 kr. til den af planerne, der vedtages når stationerne ved Lindknud og Hovborg såvidt de tekniske forhold tillader det kommer indenfor ½ km. fra korsvejene ved Lindknud mejeri og Hovborg kro.

I henhold til foranstående vedtoges det efter en længere forhandling, at der foretages 3 afstemninger

1. Ønskes der en bane gennem Lindknud kommune?  Vedtoges enstemmigt.

2. Hvor stort et tilskud kan kommunen yde til en bane? Vedtoges at bevilge 100.000 kr. til den af planerne der bliver vedtaget.

3.Afstemning om hvilken af de 2 planer, der skal arbejdes for. Det vedtoges med 93 stemmer for gennemførelsen af Agerbæk – Vejen-banen. 58 stemte for Bindeballe-banen.

Endelig vedtoges det at sognerådet arbejder videre med sagen.

Et udvalg valgtes: H. P. Hansen, Chr. Hermansen og Chr. Mortensen og dette udvalg kan supplere sig med andre.

I henhold til foranstående er det vedtaget at der arbejdes for Agerbæk – Vejen-banens gennemførelse. Dog hvis denne plan viser sig uigennemførlig forbeholder man sig sin stilling til Holsted – Bindeballebanen indtil det er oplyst.

 

Forretningsudvalget for Holsted – Bindeballebanen har indbudt til afsluttende møde i Vejle ang. nævnte projekt. Da sognerådet er pålagt at arbejde for planen om en Agerbæk – Vejen-bane, men grundet på at forretningsudvalget fra Holsted ønsker at Lindknud sogneråd bliver repræsenteret ved mødet vedtoges det at P. Nielsen og Niels Thøgersen rejser.

 

Der var åbenbart nogle folk i Hovborg, der var kede af den udvikling sagen tog.

En deputation bestående af P. Hermansen, Johs. Jensen, S. P. Jensen, Henrik Frandsen og P. Nikolajsen møder frem på sognerådets møde 30/1 17 med et andragende om at de vil yde en undergaranti for et af private tegnet tilskud på 23,500 kr.(det var et beløb som manglede i budgettet) for en Holsted – Bindeballebane, men sognerådet takker nej med 5 stemmer mod to om at nægte andragendet!!

 

2/2 1917 havde sognerådet atter indbudt kommunens vælgere til møde ang. banesagen idet Agerbæk – Vejen-bane udvalget havde holdt møde med beboere i Vittrup og da Vittrup- folkene sagde nej til Agerbæk – Vejen planen og ja til Holsted – Bindeballe anså man, at der var en ny situation.

Efter en del forhandling foretoges en afstemning der nu viste 100 stemmer for Holsted – Bindeballe og kun 4 for Agerbæk – Vejen.

Dermed var Agerbæk-Vejen-planen droppet og man koncentrerede sig igen om Holsted – Bindeballe – projektet.

Sognerådet udfærdiger nu en skrivelse til forretningsudvalget for Holsted – Bindeballe sålydende:

Lindknud sogneråd har i et møde 2/2 17 under forbehold af Ribe amtsråds tilladelse, vedtaget at yde 100,000 kr. af kommunens kasse til en bane fra Holsted by over Lintrup, Lindknud, Hovborg, Donslund, Nebel, Vorbasse, Gejlvang, Frederikshåb til Bindeballe st. på Vejle – Bindeballe – Vandel – Grindstedbanen, når forslaget om en sådan bane bliver til Lov.

Og sognerådet indgår på, sammen med de andre interesserede kommuner samt Vejle byråd procentvis at deltage i eventuelle overskridelser af overslagssummerne samt at stille en undergaranti for det ved mødet i Hovborg d 16/1 17 manglende private tilskud på 23,500 kr., sammen med de andre kommuner og Vejle byråd.

 

Der var jo en vigtig medspiller i jernbanesagen, som havde meget at sige i en sag som denne.

Der var en vedtagelse i regering og landsting/rigsdag at staten understøttede anlæg af privat-jernbaneanlæg med 50 % af anlægsudgifterne og at et projekt krævede en lov-vedtagelse derfra.

 

Læser man i historien fra den tid er indtrykket at alle i Danmark i 1900-tallets 2 første 10-år troede at næsten al trafik, person – som godstrafik, ville komme til at gå ad jernbaner.

I årene, der er tale om her, var der ca. 40 projekter på landstingets jernbaneudvalgs bord. Dette udvalg undersøgte nøje behovet for det enkelte anlæg. Udvalget havde godkendt anlægget mellem de to Holsted-byer, men overvejede denne banes forlængelse nordpå.

Andre privatbaner var under etablering i disse år. Kolding – Vejen – Troldhedebanen blev indviet i 1917. Bramming – Grindsted-forbindelsen i 1916. (Agerbæk var station på den linje)

Vejle – Vandel-banen var indviet i 1914, og det var jo den bane man efter planen ville støde til ved stationen i Bindeballe.

 

Men nu kom der en melding til Bindeballe-udvalget fra landstingets jernbaneudvalg i 1919. Den lød på, at staten højst ville støtte en bane fra Holsted gennem Lintrup, Lindknud, Hovborg til Donslund. 20/3 1919 var der blevet vedtaget en lov i rigsdagen om støtte til privatbaneanlæg, som der henvistes til. Den lov indeholdt, bl. andre projekter, at en bane fra Holsted til Donslund kunne forventes godkendt og få støtte.

Ribe amtsråd havde på samme tid også nægtet at støtte banen til Bindeballe, men måske nok en Holsted – Donslund-bane.

Ups!! Nå, så var man så vidt.

 

Aar 1919 30/7 holdt forretningsudvalget for banen møde sammen med de interesserede sogneråd nemlig Holsted, Aastrup, Hejnsvig og Lindknud.

Driftsbestyreren for Vejle – Vandel-banen, Thomsen var indbudt og mødt.(Hvorfor var han mon indbudt)

Mødet var indkaldt for om mulig at opnå enighed om fordelingen af 35 % af banens anlægsudgifter. Man var enige om at kommunerne mindst vil komme til at udrede 35 %.

Ved et tidligere afholdt møde var de interesserede sogneråd tilbudt: Holsted 12 %, Lindknud 12 %, Hejnsvig 3 %, og Aastrup i forbindelse med private 1 % = i alt 28 %.

Ved et af forretningsudvalget afholdt møde blev der stillet forslag om at de manglende 7 % fordeltes således: Holsted 3 %, Lindknud 3 %, og Hejnsvig 1 %.

Efter en lang forhandling gik sognerådene ind på denne fordeling med tilføjelse af 1 % til Aastrup, men under forbehold af, at der afholdes møder med kommunens vælgere og at der der blev opnået tilslutning til fordelingen

Staten yder ifølge loven 50 % hvorefter man forventer at få de resterende 15 % fra Ribe amt.

 

Aar 1919 d. 7/9 afholdtes der efter indbydelse møde med Lindknud sogns beboere i Lindknud kro for at forhandle spørgsmålet om tilskud til den ifølge lov af 20/3 19 af rigsdagen bevilgede bane Holsted – Donslund.

Efter en del forhandling vedtoges følgende:

Forsamlingen udtaler:

At  man bestemt fastholder at banen fra Holsted og evt. til Donslund indgår i fælles drift.

At der arbejdes hen til at Hejnsvig sogn yder tilskud i forhold til banens længde indenfor sognets grænser.

Idet man altså går ud fra at foranstående bliver tilfældet giver forsamlingen tilslutning og sognerådet fuldmagt til at yde så stort et tilskud den finder forsvarligt. Foranstående vedtoges med stort flertal.

 

Det vedtoges at indkalde til sognemøde i Lindknud kro d. 23/8 19 kl. 17,30 ang. spørgsmålet om tilskud til Holsted – Donslund-banen.

 

Dette møde afholdtes så efter annoncering i de stedlige blade.

Poul Nikolajsen valgtes til ordstyrer.

Der førtes en længere forhandling om kommunens tilskud på de 15 %.

En afstemning hvori 85 fremmødte deltog stemte 35 for og 50 imod tilskuddet på nuværende tidspunkt.

Derefter stilledes følgende resolution:

Forsamlet til kommunemøde 23/8 19 ang. tilskud til Holsted – Donslund-banen ønsker forsamlingen at udtale, at man på nuværende tidspunkt ikke kan gå ind på at yde 15 % af anlægssummen, men udtaler, at der arbejdes videre med sagen og forbeholder sig senere at tage endelig standpunkt.

Resolutionen blev sat til afstemning og vedtoges med 49 stemmer for og 27 imod.

 

Nu gør sognerådsformand Niels Thøgersen 10/9 1919 status i sognerådets protokol over hele den spegede jernbanesag. Han slutter redegørelsen med at sognerådet vil henholde sig til den ved mødet 23/8 vedtagne resolution.

Men nu gik tiden jo. Sagen blev da holdt varm. Der holdes møder, men mellem linjerne i referaterne fra møderne, kan spores at interessen for projektet aftager af forskellige grunde.

 

Den 9. feb. 1921 er der et punkt på sognerådsmødets dagsorden: Holsted – Donslund-banen: Herredsfoged Frost har pr. telefon meddelt at der afholdes et møde i Foldingbro kro fred. 11/2 kl. 2 ½ til drøftelse af  spørgsmålet om en bane fra Rødding over Holsted til Donslund evt. til Grindsted hvortil Lindknud sogneråd er indbudt.  Ole Simonsen og Niels Thøgersen skal deltage i mødet.

Det var en ny ide´, men den udvidelse af banen. Men der refereres ikke siden til mødet i Lindknud sogneråds protokol.

 

På tidspunktet her 1918 -19, er man i Lindknud sogn i gang med at udbygge Okslund, Vittrup og Klelund skoler. Det koster penge og tager megen opmærksomhed. Verdenskrigen 1914 – 18 havde endvidere medført meget arbejde for sognerådet med restriktioner, rationeringer o. m. m.

 

Det var en stor indsats man ellers var rede til at præstere i Lindknud sogn for at få en jernbane hertil. 100,000 kr. har der jo været tale om at yde i tilskud. Set i forhold til den samlede skatteudskrivning i 1919, som var på ca. 50,000 kr., var det mange penge at satse på den sag.

 

Man har selvfølgelig fortsat nogle udgifter i anledning af jernbanesagen som f. eks. møder, plan-tegninger, der skal indsendes til forskellige myndigheder m.v.

På sognerådsmødet 10/3 1921 er der et punkt 20 på dagsordenen: Holsted – Donslund-banen.

Lucas Jørgensen har på forretningsudvalget vegne fremsendt en opgørelse over udgifterne til tegninger m. m. til fremførelse af Holsted – Lindknud – Donslund-banen. Den samlede udgift er 1403,05 kr. hvoraf Lindknud skal betale 1/3 = 484,30 kr., der skal indbetales til Lucas Jørgensen.  Det tages til efterretning.

 

I sognerådets protokol ses, at der stadig oftere kommer ansøgninger om kørsel med automobil på kommunens veje. Margarinefabrikken Alfa i Vejen f.eks. søger om lov til at køre til brugserne i Lindknud og Hovborg. Men sognerådet synes i første omgang fabrikkens bil er for tung til vejene!!

Senere får de dog lov, ligesom flere og flere andre også får det.

Selvfølgelig blev kendsgerningen, at biltrafikken vandt frem også erkendt hos de myndigheder i amt og stat, som skulle godkende og understøtte projekter, som en jernbane til Lindknud – Hovborg – Donslund.

 

Og så kom afgørelsen på hele jernbanesagen.

 12 maj 1923 nedsatte ministeren for offentlige arbejder en kommission til overvejelse af spørgsmålet om, hvorvidt man med henblik på den stadigt tiltagende benyttelse af automobiler i samfærdslens tjeneste, ikke burde indstille bygningen af en del af de i sin tid efter lovene i 1908 og 1818  vedtagne privatbaner.

Om Holsted – Donslund-banen kom det bl. a. til at lyde i en betænkning:

Banen vil komme til at gå gennem en mager egn med store hedeplantager. I oplandet er der ca. 3,300 indbyggere eller 140 pr. banekilometer. Den største bebyggelse er Holsted ca 1000 indbyggere ligger kun 3 km. fra Holsted statsbanestation. Nord for Holsted er den eneste bebyggelse af nogen betydning Lindknud, hvorfra der går en automobilrute til Brørup (afstand 10 km.) Fra Holsted går der en enkelt direkte automobilrute ad landevejen til Donslund. Disse to ruter må anses tilstrækkelige til indtil videre at betjene person- og stykgods trafikken i den tyndt befolkede egn.

Kommissionen er af den formening at det vil være uforsvarligt i økonomisk henseende at binde en stor kapital i det her omhandlende anlæg.

Amt og kommuner må forudses at skulle dække det forventede betydelige driftsunderskud ca. 90,000 kr. og afholde afskrivningen ca 20,000 kr. eller i alt ca. 110,000 kr. årlig.

Kommissionen er af den formening, at man på denne egn må foretrække automobildrift for jernbanedrift. Kommissionen fraråder at banen anlægges.

 

Dermed var drømmen om en jernbane gennem Lindknud sogn og med en jernbanestation, hvor brugsen findes i dag, bristet og efter Sognerådets protokol blev sagen nu droppet.

 

Hvis projektet var blevet til noget var det måske en togstamme og et lokomotiv som billedet herunder viser, der var kommet til at køre gennem Lindknud sogn. Men sandsynligvis ville banen for længst være blevet nedlagt igen som mange andre baner blev det  i 1950erne.

 

Kilder: Fra Ribe amt 1881. Artikel af Lars Rasmussen

Fra Lindknud sogneråds forhandlingsprotokol

Dansk jernbanemuseeum i Odense

Forskellige historiske udgivelser som Brørup sogns historie og Holsted sogn m. fl.                             Andr. Bruun

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *