En lille historie om Kristiane Kruse samlet og skrevet af Inge Poulsen

Kristiane var født d.3. jan. 1887 i et fattigt arbejderhjem i Estrup. De var 7 søskende og de lærte tidligt at arbejde. Dengang var det almindeligt på landet kun at gå i skole om vinteren – om sommeren skulle de ud at tjene hos bønderne. Men et år var der ikke råd til at gå i skole, de skulle simpelthen hjælpe med at tjene penge. Kristiane har siden fortalt, at det var et hårdt slag for hende. Hun havde mange pladser, også det var hårdt arbejde, og en årsløn på 100 kr. samt et par træsko var helt almindeligt dengang.

I 1908 fik hun plads hos Niels Kruse på Skovgård. Der var en kone på gården med et svageligt helbred og da hun, Ane Kruse, døde i 1912, havde Kristiane lovet hende at blive, – i hvert fald vinteren over. Der var fem børn, hvoraf den ældste var 14 år.

Men Kristiane blev og d.12. maj 1915 blev hun gift med Niels Kruse. I de følgende år fik de sammen fem børn, Anton, Harald, Kristian, Ove og Grethe. Ove døde i 1942, og i dag er der kun den yngste, Grethe, tilbage. I 1940 flyttede parret til Lindknud i et hus på Okslundvej, men allerede en uge efter indflytningen døde Niels Kruse.

Kort tid efter starter Kristiane med at have pensionat for enlige mænd. Et par stykker af dem lejede et værelse hos hende, og almindeligvis var der 3 -4 mænd på fuld kost. Det vil sige at de også fik en madpakke med, og da mange af dem, især under besættelsestiden 1940 – 45 arbejdede i mosen, har de haft behov for en stor én. Det skete også at ”Landevejens riddere” kom forbi, og dem var der også plads til ved bordet. Kristiane vaskede også tøjet for de faste kunder, og var der brug for at få tøjet lappet, blev der også tid til det. På en vaskedag blev der fyret godt op i gruekedlen for det foregik på gammeldags maner, og vaskebrættet blev grundigt brugt.

”Bedste”, som Kristiane blev kaldt, startede kl. seks om morgenen. Dagen før en vaskedag var der kogt en stor gryde suppe, så der kunne være nem mad på den dag. Der er blevet lavet mange store portioner mad, kogt utallige gryder med suppe, og det var ikke på suppeter-ninger.

Der skulle noget kød og grønsager til, – mange af grønsagerne dyrkede Kristiane selv, hun havde en stor køkkenhave. Om aftenen kunne hun tage et spil kort sammen med ”drengene” som hun af og til kaldte dem, og hun kunne også godt drikke en øl med dem, men det var hende, der bestemte når de skulle holde op.

På et tidspunkt fik Kristiane en gasgruekedel, men hun turde ikke selv at tænde op i den, så det kom naboen, Anders Juhl, og gjorde inden han mødte på arbejde. Kristiane blev ved med sit pensionat til hun var højt oppe i årene, dog på nedsat kraft. De sidste to var Kaj Jensen, som dog ikke boede hos hende, og Hans Thøstesen. Da hun fyldte 89 år holdt hun en fest på Gerndrup kro, der var jo ingen garanti for at hun blev 90. Det blev hun dog, men det forgik på Brørup sygehus, da hun kort forinden var faldet og havde brækket lårbenet. Efterfølgende fik Kristiane ophold på Bøgevang. Hun var stadig en flittig kone, der ikke kunne sidde med hænderne i skødet, så der blev hæklet mange lyseduge og grydelapper.

Kristiane døde i 1982 som 95 årig med hækletøjet i hænderne.I 1979 nedbrændte hendes hus en nat, men heldigvis kom ingen til skade. Huset er siden bygget op og ejes i dag af Lisbeth og Claus Peterson