Kort historie om Lindknud mejeri s fusionering med MD i 1970.

Som bekendt for de fleste havde Lindknud sit mejeri ligesom enhver anden landsby. Mejeriet var etableret i 1888, – årstallet stod på gavlen.

Der var ca.1500 af slagsen frem til omkring 1960 -70. Deres indbyrdes afstand var bestemt af hvor langt et hesteforspand kunne gå på en dag.

Langt de fleste af de mange mejerier var andelsmejerier.

Omkring 1960 indså forudseende landmænd, at der skulle rationalise-ringer til, og der blev i nogen egne skabt mindre regionale mejerisel-skaber. Det var især i Sønderjylland.

Men efterhånden opstod ideen om at danne et landsdækkende mejeri-selskab. De allerede skabte regionale selskaber satte sig i spidsen for projektet. Det havde store fødselsveer, men endelig i 1970 var tiden moden til at danne mejeriselskabet MD.

Selskabet kom til, fra start at bestå af 4 af de omtalte mindre mejeri-selskaber samt 8 andelsmejerier, deriblandt Lindknud.

Spørgsmålet var dengang i enhver andelshaverkreds og i enhver meje-ribestyrelse om man ville med i det nye selskab.

I Lindknud var situationen den, at der var problemer med spildevandet. Det blev ledet i et grøftesystem, hvorfra det skulle sive gennem et eng-areal for at havne i Lindknud bæk. Det var i længden ikke holdbart.

Man havde en ganske ung mejeribestyrer i Ejner Kristensen, som var blevet valgt til posten efter faderens død i 1967. Ejner Kristensen kunne sammen med bestyrelsen se nødvendigheden, eller i hvert fald fordelene ved at gå med i MD. Fremtiden lå der.

Men spørgsmålet var at få andelshavernes forståelse og deres ja.

Lindknud mejeri s bestyrelse på 5 mand samt mejeribestyreren Ejner Kristensen forhandlede på mejeriets kontor med formanden Knud Friis og andre fra udvalget, der stod i spidsen for skabelsen af et MD.

Forhandlingerne endte i et forslag til sammenslutningsoverenskomst mellem det MD, der skulle starte 1. okt. 1970 og Lindknud mejeri.

Efter den overenskomst skulle Lindknud mejeris andelshavere, pga. mejeriets gode stand og økonomi, have 5,5 øre mere pr. kg mælk i 5 år end MD s øvrige andelshavere. Derefter ville MD s samlede andelsha-verskare stå lige.

Der blev holdt adskillige møder med de 135 andelshavere, der var på det tidspunkt. Langt fra alle var med på ideen.

23 andelshavere meldte sig straks ud af Lindknud mejeri. De fleste af dem ophørte ved den lejlighed med at levere mælk.

Der blev indkaldt til generalforsamling 7. aug. 1970, hvor der skulle tages endelig beslutning om mejeriet skulle gå sammen med de øvrige i et MD.

Et ja ville for øvrigt betyde mejeriets lukning 1. okt. 1970.

Af de 112 tilbageværende andelshavere i Lindknud mejeri, mødte 106 til generalforsamlingen. Da det kom til afstemning var 67 for tilslutnin-gen, 36 imod og der var 3 blanke stemmesedler.

Det var præcis 67 stemmer, der skulle til for at et ja var gyldigt, idet vedtægterne forlangte 3/5 af stemmerne.

Beslutningen var nu taget og mejerivirksomhed i Lindknud ville dermed ophøre, som aftalt i overenskomsten 1. okt.1970. Derefter ville mælken blive afhentet i tankbil og behandlet på Brørup mejeri.

De 36 andelshavere, der var imod beslutningen, havde mulighed for ikke at acceptere flertallets beslutning om optagelse i MD. De ville i så fald få udbetalt deres andel af mejeriets egenkapital sammen med de 23, der på forhånd havde udmeldt sig.

Der var en lille flok af de 36, der ikke ville være med i MD og som derfor fik deres andel udbetalt. Derefter leverede de deres mælk til anden side. 

Men langt hovedparten af de 6,6 mill. kg mælk Lindknud mejeri havde behandlet dets sidste år kom med i MD.

I Mejeriselskabet Danmarks bestyrelsesreferat fra 10. aug. 1970, altså tre dage efter generalforsamlingen i Lindknud, står der kort, som punkt

1. Lindknud andelsmejeri  6,6 mill. kg mælk      Tilbud 5,5 øre 

    Vedtaget beslutning den 7.august 70,    67 ja, 36 nej, og 3 blanke

Og længere nede i referatet:

 ”Bestyrelsen har truffet beslutning om, at ovennævnte mejerier kan indgå 1/10, og at der for senere indtrædende mejerier udarbejdes nyt indtrædelsesgrundlag”. ( De ”ovennævnte mejerier” var de 7 andre, som var med fra start)

Sagen gav nogle dønninger i vor by. Der forsvandt 4 -5 arbejdspladser fra byen. Havde landmændene da ikke tanke for det sørgelige i det? Landmændene forsvarede sig med, at de ikke havde et mejeri, som en social foranstaltning, men for at få mest mulig for mælken.

Egentlig var det fint nok at opleve, at man ventede lidt mere af et an-delsselskab end at formålet blot var at tjene penge, – der skulle også helst vises et hensyn til byen og de ansatte. Et andelsforetagende beror på en høj grad af idealisme, eller gjorde det i hvert fald fra begyndel-sen, hvor andelssamarbejdet var nyt.

Den slags var på retur i 1970, og der kan vist ikke spores levn af det i nutidens andelsvirksomheder 

Nu ville heldet for Lindknud, at MD meget hurtigt fik mejeribygnin-gerne solgt til Gernot Schenk, som straks etablerede sig med plast-produktion.

Der var altså andre arbejdspladser i bygningerne inden en måned efter mejeriets ophør.

I et tilbageblik er det utroligt at tænke på, at det har kunnet lade sig gøre med de store ændringer indenfor mejeribruget, som for øvrigt for  meget andet. Det store mejeriselskab er skabt af de 14 -1500 små mejerier, hvis bygninger ikke var brugbare i rationaliseringsprocessen. 

I dag er det nemt at se, at det var nødvendigt at gå sammen i et selskab, som magtede at produktudvikle og opsøge markeder over hele kloden, – noget som det lille mejeri ikke kunne klare.

Men det stod ikke ligeså klart for alle i 1971.

I ethvert mejeri s vedtægter stod der, at der skulle 2/3 eller en større part af andelshavernes stemmer til, for at vedtage en nedlæggelse af mejeriet eller fusionering med et andet mejeri/selskab. I Lindknud var det altså 3/5.

I dagens Danmark er der en del små mejerier, der åbenbart klarer sig, men mon de ville klare sig, hvis ikke der fandtes et stort Arla, der afholder ovennævnte udgifter til forædling, opdyrkning af nye marke-der, forskning m.m.

Andelssolidariteten udfordres i vore dage. Nogle landmænd siger far-vel til deres eget selskab, når en højere pris lokker på f.eks. et tysk marked.

I 2007 er der 13 andelshavere fra Lindknud mejeri s område, der er andelshavere i Arla, som mejeriselskabet hedder nu. De 13 leverer ca. tre gange så meget mælk, som de 135 gjorde i 1970.

Ejner Kristensen fik en flot karriere i MD/Arla, men døde af kræft i 1996. Ved sin død var han leder af Arla s flagskib i Hjørring.                                                                                                                      

Hans Mikkelsen og Andreas Bruun