Under besættelsen var der fra 1942 og frem til 1945 indkvarteret mange tyske soldater i Lindknud by. Forholdet mellem byens borgere og soldaterne var meget fredeligt. De tyske soldater var midlertidigt indkvarteret i byen for at komme til hægterne igen efter at have gjort fronttjeneste. Mange  af dem var ældre mænd.  I almindeliglighed befandt de tyske soldater sig godt i den tid de var i Danmark, som meget sigende af tyskerne blev kaldt for flødeskumsfronten.

I Lindknud boede soldaterne bl. a. på kroen og i skolen. På kroen kunne tyske officerer spille kort med de lokale og under spillet kunne krigens gru også komme til Lindknud. En tysk officer, der havde den tyske militære orden: jernkorset, fortalte de danske krogæster, han spillede kort med, at han havde fået ordenen fordi han egenhændigt på Østfronten havde skudt 32 russere med sin maskinpistol.

Børge Petersen fortæller, at han selv var involveret i en sag med tyskerne, som nemt kunne have fået alvorlige konsekvenser for ham. Heldigvis var de tyskere der var indlogeret i byen ældre mænd, der godt kunne se igennem fingrene med en drengestreg, som andre steder under krigen kunne have fået alvorligere konsekvenser for ”gerningsmanden”.

De soldater, der var indkvarteret på Lindknud Skole, opbevarede bl. a. geværer i et skur ved skolen. Det vidste mange af drengene i byen og nogle af præstens (pastor Hansen) sønner og andre halvstore drenge, deriblandt Børge fik den ide, at de ville snige sig ind i skuret og stjæle tyskernes geværer for at gemme dem på loftet over konfirmandstuen.

Planen gik ud på, at Børge – som den mindste af drengene – skulle kravle gennem et lille hul i skuret og stikke geværerne ud gennem hullet til kammeraterne. Det lykkedes i første omgang at få slæbt en portion geværer gennem præstegårdsskoven over i konfirmandstuen uden at blive standset. Da de vendte tilbage til skuret ved skolen for at gentage bedriften, ventede der dem en overraskelse. Der stod en ”velkomstkomité” af tyske soldater ved skuret . De gav drengene besked på straks at levere geværerne tilbage.  Hvad de så måtte gøre; de slap dog med skrækken og for videre tiltale. En tysk officer havde stået i det gamle skolekøkken og set drengene slæbe af med geværerne og havde sørget for ”velkomstkomitéen”, da de forsøgte sig igen, men officeren var heldigvis også så fornuftig, at han betragtede sagen som drengestreger. Drengene forsøgte sig ikke igen med at stjæle våben fra tyskerne.

Hans Jørgen L. Larsen

(Historien er skrevet på grundlag af samtaler med Børge Petersen, Lindknud, i 1998)