Befrielsen maj 1945

Budskabet om at Danmark ikke længere var besat af tyskerne kom om aftenen d. 4. maj 1945 over den engelske radio, BBC. I skænkestuen på Lindknud kro sad både tyske soldater og danske krogæster og lyttede til den faste danske aftenudsendelse fra BBC – selvom de tyske myndigheder havde forbudt, at man lyttede til fjendens radioudsendelser. Da de tyske soldater hørte nyheden blev der vild jubel, og hele natten var der et voldsomt skyderi fra håndvåben i byen – formodentlig fra glade tyske soldater.

Næste dag blev al tilbagebleven ammunition af tyskerne kørt ud i en sandgrav ved Læborgvej og sprængt i luften. De tyske soldater, der havde været indlogeret i Lindknud by forlod byen d. 5. maj og marcherede mod grænsen – de soldater, der lå på Vittrup Baun, drog hjem senere.

Fra 1942 havde der opholdt sig tyske tropper i Lindknud by – til tider op til 500 soldater ad gangen. De havde været indkvarteret  hos private (officererne), på kroen, i missionshuset og på skolen. De tyske soldater tog kun det mest nødvendige med sig på turen hjem og deres efterladenskaber her i byen blev beslaglagt af frihedskæmpere fra Brørup.

Under oprydningen på skolen blev der et par dage senere fundet en pansermine. Skolebørnene havde fjernet tændsatsen til minen, og dermed gjort den uskadelig. Førstelæreren gav dem besked om at sætte den i igen og kom derved til utilsigtet at aktivere minen. Han vidste jo heller ikke hvad det drejede sig om, hvad skolebørnene derimod gjorde, da de ofte havde set de tyske soldater håndtere minerne i skolegården.

Frihedskæmpere fra Brørup blev derefter tilkaldt for at uskadeliggøre minen. Den blev lagt i et hjørne af skolegården og pakket ind i plastisk sprængstof og sprængt. Frihedskæmperne må heller ikke helt have vidst, hvad de havde med at gøre; for eksplosionen var så voldsom at alle vinduesruder i skolen og mange ruder i byen gik i stykker og sprængstykker fra eksplosionen lavede mange huller i taget på laden til gården Knudsminde ved siden af skolen.

Frihedskæmperne skyndte sig hurtigt ud af byen, da de så, hvad de havde forårsaget. Det var heldigt for dem, for mange af byens husmødre var rasende over, at deres vinduer var blevet ødelagt, da det var meget svært at skaffe vinduesglas i 1945!

Hans Jørgen L. Larsen

(Historien er skrevet på grundlag af samtaler med Børge Petersen, Lindknud, i 1998)