Lindknud er en typisk dansk landsby, som ligger i Sydjylland mellem Kolding og Esbjerg. Her er Lindknud områdets historie i korte træk
 
Navnet Lindknud
Det kendes fra o. 1325 og havde da formen: Lindeknut og betyder formodentlig: Bakkeknuden med lindetræerne.
 
Lindknud Sogn
Lindknud er navnet på sognet. Sognet er delt i to kirkedistrikter med hver sin kirke – den ene ligger i Lindknud By og er en middelalderkirke bygget mellem 1150 og 1250, den anden kirke ligger i Hovborg By og er bygget i 1895 – 96.
De to kirkedistrikter, Lindknud og Hovborg er p. t. beliggende i hver sin kommune. Lindknud kirke – og skoledistrikt ligger i Brørup Kommune og Hovborg kirke – og skoledistrikt ligger i Holsted Kommune. Fra 2007 er hele sognet en del af  Ny Vejen Kommune.
 
Lindknud området
Lindknud Lokalråd repræsenterer den del af Lindknud Sogn, der ligger i Brørup Kommune og det er den del af sognet, der vil blive præsenteret i det følgende.
 
Lindknud Lokalhistoriske Forening har udgivet 3 bøger om Lindknud områdets historie ” Lindknud 1930 -1992 ” (1992), udsolgt), “Lindknud – 100 år i billeder” og “Lindknud. Historier om en egn dens mennesker, huse og gårde” ( 2003). Bøgerne vil give en detaljeret beskrivelse af områdets ældre og nyere historie. I det følgende vil der blive givet en oversigt over de væsentligste forhold vedrørende Lindknud området, hvis man ønsker en mere detaljeret viden må vi henvise til ovennævnte bøger og til Niels Thøgersen: “Fra Lindknud Sogn” (1936). Kirkerne er nærmere beskrevet i “Danmarks Kirker. Ribe Amt”  hæfte 27 (1993)
 
Historie
Oldtiden
Der er gjort fund fra sten -, bronze- og jernalder i Lindknud Sogn. På et punkt skiller sognet sig ud fra andre områder i Ribe Amt og det i forbindelse med den koncentration af stendysser fra Bondestenalderen, der stadig kan ses i sognet
 
Fra middelalderen kendes
Lindknud Kirke, der er relativt lille. Tårnet er kun lidt højere end skibet. Det har dog været højere, men dele af tårnet er faldet ned, så i dag står kun den nedre del af tårnet. Kirkens døbefont, der er kirkens ældste stykke inventar, har en speciel udsmykning. 4 gejstlige er udhugget i fonten de vender ansigtet mod de 4 verdenshjørner og løfter hænderne til velsignelse formodentlig. En lignende udsmykning på en døbefont kendes ikke andre steder.
 
Assersbølgård voldsted. Øst for Assersbølgård anes i engen resterne af et middelalderligt voldsted. Man kender intet til dets historie udover at man kan se voldstedet i terrænet. Formodentlig er det opført i 1300-tallet og senere er den middelalderlige borg blevet nedlagt og man har bygget Assersbølgård, der var en herregård indtil 1609.
 
1600-tallet
Krigene i første halvdel af 1600-tallet gik hårdt udover Jylland og især Karl Gustav krigen 1657 – 1659 var ødelæggende for store områder i det midtjyske. Lindknud undgik ikke at blive ramt af krigene og de sygdomme, der fulgte med soldaterne. I 1662 hed det om sognet, at der kun var få mennesker i live og i 1699 fortælles det at sognet er ganske øde og groet til i hede og ødelagt af flyvesand.

Fra 1664 kendes de ejerlav, som sognet var inddelt i. Lindknud, Debel, Assersbølgård, Hyldelund, Klelund, Gildbjerg, Hovborg, Okslund og Vittrup ejerlav. I alt var der i 1600 – 1700 tallet en 20 til 25 gårde i sognets 9 ejerlav.

Fra 1578 til omkring 1750 ejes de fleste gårde og huse Lindknud Skoledistrikt af herregården Hundsbæk i Læborg Sogn – i alt 21
 
1700- tallet
Lindknuds første skole blev etableret i 1741. Skolen lå lige ved siden af kirken. Senere kom der skoler til rundt om i sognet i takt med det stigende befolkningstal.

Efter 1750 ejes gårdene i Lindknud Skoledistrikt hovedsagelig af herregårdene: Sønderskov, Estrup og Nielsbygård. 1760 til 1820 blev alle landsbyerne i sognet udskiftet – d. v. s. de arealer der hørte til hver gård blev samlet omkring gården. Det betød at flere af gårdene i de gamle landsbyer måtte flytte uden for landsbyen – bl. a. Tvedsborg i Vittrup Ejerlav er et eksempel på en udflyttet gård. I Okslund er den gamle landsby bevaret forholdsvis intakt mellem gårdene lå indtil 1955 også landsbyens gadekær.
Fra 1788 overgik gårdene hurtigt til selveje.
 
1800- tallet
Indtil sidste halvdel af 1800-tallet var Lindknud Sogn et udpræget hedesogn, så  begyndte opdyrkningen af heden. Antallet af gårde/husmandssteder voksede, befolkningen voksede og Lindknud Sogn bevæger sig ind i en økonomisk vækstperiode og med opførelsen af Lindknud Mejer i 1888 går sognet ind i andels-tidsalderen.

Andelsbevægelsen er nået til egnen. Mejeriet blev anlagt ved et gadekryds, hvor Faurskovvej/Bækkevej i dag krydser Hovborgvej. Over for mejeriet kom brugsen, 1893. Omkring de to virksomheder voksede der så en by op – Lindknud By. Ved skolen opførtes der et forsamlingshus i 1882. Den gamle Lindknud bondeby lå syd for Lindknud bæk over for kirken langs med Læborgvej.

Ude i de mindre byer blev der bygget skoler til det stadigt voksende børnetal. Klelund skole 1835, Vittrup Skole 1870, Okslund Skole 1882, Assersbøl Skole 1893. Indtil 1880 blev Lindknud Sogn anset for at være et af de mest fattige sogne i landet.
 
1900-tallet
Lindknud By udviklede sig i første halvdel af 1900 – tallet til en typisk serviceby for oplandets landbrug. I 1930erne nåede den udvikling sit toppunkt, derefter begyndte lukninger af butikker og sammenlægning af landbrug at sætte sit præg på skoledistriktet. Til gengæld fandt nye virksomheder deres vej til området. Fra 1970erne blev der etableret to plastfabrikker i området, nu er der kun en tilbage.

Egnens selvstændige Andelskasse lukkede i 1994. Andre småhandlende og håndværksvirksomheder ophørte i sidste halvdel af århundredet – se listen over over alle de virksomheder og forretninger,der har været i Lindknud i “Lindknud. Historier om en egn dens mennesker, huse og gårde” ( 2003) s. 38 ff.

Besættelsestiden 1940 – 45 satte sit særlige præg på Lindknud. Den tyske besættelsesmagt opførte en lyttepost på Vittrup Baun, Ribe Amts højeste punkt. Lytteposten skulle give det tyske luftforsvar så god en advarsel om indflyvningen af engelske og amerikanske bombefly som muligt. Fra 1941- 42 var der mange tyske soldater i byen og lytteposten på Vittrup Baun var et helt lille selvstændigt samfund med eget vandværk og elværk, beskyttet af pigtråd og minefelter.
 
2000-tallet
Lindknud er ikke længere en serviceby for det lokale landbrug – antallet af fuldtidslandbrug er faldet markant i 1934 var der 175 landbrug, der leverede mælk til Lindknud Mejeri i 2002 er der 17 leverandører. I 1970 var der 150 landbrug med svin, i 2003 var der kun 6 landbrug med svin.

Lindknud By er samtidig vokset – de nedlagte gårde er kun boliger for familier, der arbejder andetsteds. Hovedparten af beboerne i Lindknud Skoledistrikt henter nu deres indtægt uden for sognet.

Indlægget om Lindknud områdets historie er skrevet af:
Andreas Bruun og Hans Jørgen L. Larsen
Lindknud Lokalhistorisk Forening