Forfatterarkiv: Jens Ove Nielsen

Opsætning af legeplads – lørdag kl. 10

De indkøbte legeredskaber til den gamle legeplads ved stadion skal tages i brug. Vi har planlag opsætning af disse på lørdag (16/4) kl. 10, så hvis du har et par timer til overs til fælles gavn for Lindknud, skal du være velkommen til at hjælpe. Tag en skovl eller spade med. Vi ses.

LGU, Lokalrådet og Hallen

 

Fællesspisning 6. maj

Alle borgere i Lindknud og Hovborg inviteres til fællesspisning i Lindknud Hallen onsdag d. 6. maj kl. 18.00

Menuen er kartoffelfad i ovn, salater og flutes. Efterfølgende er der kaffe og hjemmebagt kage.

Spisebilletter købes i Lokal Brugsen i Lindknud og Dagli Brugsen i Hovborg senest søndag d. 3 maj. 

Pris:  Voksne 50 kr.  Børn t.o.m. 12 år 25 kr.

Husk kontanter til drikkevarer. 

Fællesspisningen arrangeres af Holmeåskolens Støtteforening og Lokalrådene i Hovborg og Lindknud. 

 

Fællesspisning

4. februar er der fællesspisning for alle indbyggere i Lindknud og Hovborg. Spisningen foregår i Aktivitetshuset (hallen) i Hovborg kl. 18. Prisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn u/12 år. Billetter kan købes i Dagli’ Brugsen.

Skoleleder Vivian Møberg vil holdes et lille indlæg om Holmeåskolen og dens udviklingsmuligheder set i lyset af den nye skolereform.

Støt op om dette initiativ, som arrangeres af Støtteforeningen for Holmeåskolen og de 2 lokalråd.

Hovborg rytterklub

Hovborg Rytterklub søger nye græsgange …………

Da rytterklubbens lejemål er opsagt pr. 28. februar – leder vi med lys og lygte efter en ny staldgang. Vi er en fantastisk skøn klub, fyldt med glade medlemmer, og et godt sammenhold – og medlemmerne er ikke bange for at hjælpe til med diverse projekter. Medlemmerne deltog aktivt i anlæggelsen af udendørs 20×60 ridebane og juli måned blev brugt på at total renovere ridehallen.

Vi har brug for alt den hjælp vi kan få og alle forslag til ny lokation er meget velkomne og tiltrængte – så vi kan videreføre den store succes som Hovborg Rytterklub har vokset sig til siden årsskiftet.

Henvendelse kan ske til formand Jane Kærsvang – 24986449 eller næstformand Wiebren Benedictious – 21638667.

Hø til fårene

Når det lige giver en tørvejrsperiode vil vi forsøge at lave hø til fårene på det øverste græsareal i Oplevelsesparken.  Græsset slåes og skal vendes nogle gange indtil det er tørt (5-7 dage), hvorefter det presses i små baller. Høet opbevares hos Flemming Riber i Okslund indtil fårene skal spise det. 

 

Græsslåning i Oplevelsesparken

Hej Lindknudborgere
Vi mangler 2 eller flere friske personer med plæneklippere til at holde græsset nede omkring henholdsvis bålhuset og multibanen – så det altid ser pænt ud.
Arealet omkring shelterne klippes af Birgit Pedersen i år.
Henvendelse til Jens Ove   53730022

Ny brandbil

 

Bedford - brandbil

Adserbøl Hyldelund Frivillige Brandværn har købt en brandbil mere. 3 friske brandfyre tog i lørdags til Ringsted og hentede foreningens nye brandbil – en Bedford årg. 1968. Brandbilen har gjort aktiv tjeneste i Sønderborg indtil 2001.

Tirsdagstræning

Vi er kommet rigtig godt igang med træningen. Der har været 12-18 deltagere hver gang, hvoraf ca. 1/4 har været kvinder. 

I tirsdags var Jane Damgaard “gæstetræner” hvor vi så fik en halv times “step”,hvorefter der var cirkeltræning i ½ time. Endelig blev der spillet volleyball til slut, førend der var “fri snak” i klubhuset.