Bøgevang siden sidst

På Bøgevangs generalforsamling d. 21. april var der genvalg til brugergruppen. Kristian Vase ønskede at holde som revisor. Nyvalgt blev Preben Hougaard. Den 28. april besøgte vi Sønderskov Museum. Efter en rundgang på slottet og i parken drak vi vores medbragte kaffe i havehuset.

Forårsfesten blev som sædvanlig en god og festlig aften. I år var det Lene Bordorff og Jørgen Thøgersen, der underholdt med John Mogensen sange.

Traditionen tro har vi haft forårskoncert med musikskolens elever fra Lindknud. En dejlig eftermiddag, hvor både nybegyndere og mere øvede spillede og sang.

Med Laurids ud i det grønne. I strålende solskin kørte vi gennem Veerst skov til Robert Jakobsens sandegrav hvor vi drak vores medbragte kaffe. Derefter gik det af små veje til Runkenbjerg, hvor der er en flot udsigt over Vejle ådal – videre over Bindeballe og hjem.

Tøjgalleriet har vist deres forårskollektion. På podiet var Margrethe – Signe – Lilly og Anna. Håret havde de fået sat af Else. Der blev serveret sandwich, vin og kaffe – og så var der tid til at prøve tøjet og lave en god handel.

Den 2. juni var vi på Gram slot med guidet rundvisning og slots kaffe En meget sød pige som altså også var ”Slots frue” bød velkommen og fortalte om slottets historie og om hvordan de havde fået mulighed for at købe det. Vi sluttede med en tur i parken hvor Rododendron m/videre stod i fuldt flor.

 

 

Brugergruppen på Bøgevang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *