Kategoriarkiv: Aftenhøjskolen

Lindknud Aftenhøjskole. Velkommen til et livsbekræftende foredrag!

Anne Helene Jensen

 ”En vandretur fra Skagen til Kruså med barnevogn”.

Torsdag d. 21. november 2024 kl. 19

Velkommen til et livsbekræftende foredrag i Lindknud Aftenhøjskole, torsdag, den 21. november kl.19. Her vil  Anne Helene Jensen holde foredrag med titlen ”En vandretur fra Skagen til Kruså med barnevogn”.

Baggrunden for turen var, at Anne Helene Jensen i 2003 fik en hjerneblødning. Da hun vågnede igen, kunne hun ikke gå. Det viste sig at være en amorisme, der var sprunget, og hun måtte igennem fem hjerneoperationer.

Derefter valgte hun at gå en lang tur i Vor Herres frie natur. Det trængte hun til. At gennemføre en sådan tur var at kunne bevise, at hun ville og kunne vende tilbage til en normal tilværelse. Hun delte turen op på 20-25 km om dagen. Barnevognen var praktisk at medbringe, til det hun skulle bruge på turen, og så var den god at gå med.

Anne Helene Jensen er en rigtig sej kvinde, og hun har et fantastisk godt liv i dag, og det letter hver gang, hun får fortalt sin historie.

Sted: Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

.Kontaktperson Olav Paulsen tlf. 60473169.

Pris: 60 kr. Sæsonkort 350 kr.      Medbring selv kaffe/te til pausen.

Lindknud Aftenhøjskole

Foredrag i Lindknud Aftenhøjskole d. 14.november kl. 19 er ved  højskolelærer og foredragsholder Lillian Hjorth-Westh.

“Selma Lagerlöf

Vi skal opleve en fortælleaften om  en af Norden’s mest markante forfattere,  Selma Lagerlöf. Hun blev født på herregården Mårbacka i Sunne, Sverige  i 1858 og døde same sted i 1940. Udover de mange kendte værker som f.eks. Kristuslegender og Nils Holgersen forunderlige rejse gennem Sverige, engagerede hun sig politisk bl.a.  i kampen for kvinders stemmeret. Vi glæder os til en  beretning om et spændende og engageret menneske, der som den første kvinde modtog nobelprisen i 1909.

Lillian Hjort -Westh:

 

 

Lindknud Aftenhøjskole. Foredrag   

Holger Grumme:

” Københavnerplantagerne”.

 

 

7.november 2024. kl. 19. 

Foredragsaften om Københavnerplantagerne

Holger Grumme er museumsinspektør ved Varde Museerne og har gennemført et ph.d. projekt om emnet, som aldrig tidligere har været tilbundsgående analyseret.

I slutningen af 1800-tallet var industrialiseringen med til at skabe et økonomisk stærkt borgerskab af grosserere, skibsredere, fabrikanter, mm., der inden for en kort periode tjente store formuer. Disse nyrige danske blev markante støtter for hedesagen. Det medførte, at velhavende borgere fra især København i tiden frem mod år 1900 opkøbte hedearealer i Jylland med det formål at anlægge plantager.

Overalt i plantagerne støder man på monumenter for plantagernes grundlæggere, og midt i plantagerne ligger ejerfamiliernes landsteder.  De har form af små slotte eller plantørgårde og blev anlagt med assistance fra tidens førende arkitekter og landskabsarkitekter – hidkaldt fra København. Til udsmykningen af boligerne blev landets største kunstnere bl.a. Joachim Skovgaard, Anders Bundgaard, Krøyer hentet ud på heden, hvor de fik lov at udfolde sig. Rundt om bygningerne blev der skabt store haveanlæg, der kan minde om 1700-1800tallets herregårdsparker i fransk og engelsk havestil. Foredraget vil være krydret med mange originale fotos fra de mange københavnerplantager, som indgår i projektet.

Alle er velkomne -husk kaffe /te til pausen

Pris: Sæson abonnement 350 kr. eller 60 kr. pr. aften.

 

Kontaktperson: Olav Paulsen tlf. 60473169.

Lindknud Aftenhøjskole

Sangaften og generalforsamling.

 

Majbritt Skovbjerg og pianist Tina Nielsen:

“Så sødt som i gamle dage”.

Vi bliver taget med på en tidsrejse med Kaj Norman Andersens sange,

hvor vi kan synge med på de gamle melodier. Aftenen slutter med generalforsamling.

8.februar 2024. kl. 19. 

Sted: Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris: 60 kr.   Husk Kaffe/te.

Kontaktperson: Olav Paulsen tlf. 60473169.

Lindknud Aftenhøjskole

 

Foredrag

Torsdag d. 25. januar 2024 kl. 19.

Hans Jørgen Larsen :

”Kan erfaringer fra grænse-dragningen mellem Tyskland og Danmark bruges til at løse konflikten mellem Rusland og Ukraine”?

 

 Sted: Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris: 60 kr.   Husk Kaffe/te.

Kontaktperson: Olav Paulsen tlf. 60473169

Foredrag – Palle Flyger

 

Palle Flyger:

”Gud! – hvad i al-verden har du gang i?”
Palle Flyger har rejst for Dansk Europamission i en række lande i den muslimske verden.
Torsdag d. 16. november 2023 kl. 19.00
Sted: Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud.

Pris: 60 kr. Sæson-abonnement 350 kr.

Pressemeddelelse Lindknud Aftenhøjskole

Foredraget i Lindknud aftenhøjskole, torsdag d. 23.november kl.19, er ved Biskop for
Haderslev Stift Marianne Christiansen. Titlen er: ”H.C. Andersens livsfortælling”.
Marainne Christiansen siger om sit foredrag:
"H. C. Andersens fortællinger er på mange måder livsfortællinger. De drejer sig om de dybe
og fælles vilkår for menneskelivet. Og derfor er det rigtigt, hvad H. C. Andersen siger "Det
er med historier som med mennesker – De bliver kønnere og kønnere med alderen." Hans
historier bliver smukkere, jo mere de bliver slidt. Ligesom os andre. Og måske bliver vi oven
i købet smukkere af at høre historierne.". Foredraget finder sted på Bøgevang, Favrskovvej
8, i Lindknud. Man skal selv medbringe forfriskning til pausen.

Pressemeddelelse Lindknud Aftenhøjskole.

Lindknud Aftenhøjskole åbner sæson 2023-24 med et rejse foredrag.
Inge Mols fra Jelling fortæller om sit liv og om nogle af de mennesker,
hun mødte på vejen og som var med til at give livet mening og indhold.
Efter en barndom på landet og en læreruddannelse blev hun bondekone
med ansvar for folkehold, børn, hus og have.
Sideløbende blev der undervist på voksenuddannelserne og afholdt
mange foredrag rundt i  foreninger.
I 1998 oprettede hun Mols Rejser, et rejsebureau, der vægter kvalitets
indhold og godt samvær. Mols Rejser skræddersyr mange rejser efter
kundernes ønsker, og blandt kunderne tælles mange foreninger og
erhvervsorganisationer.
I dag ejes og drives rejsebureauet af sønnen og svigerdatteren Christian
og Lise Mols. Mols Rejser sender gæster på oplevelsesrejser over det
meste af verden.
Foredraget finder sted på Bøgevang, Favrskovvej 8, Lindknud, 2. november, kl. 19 – alle er
velkomne – husk forfriskning til pausen.