Torsdag d. 31.januar kl. 19
er der historisk foredrag i Lindknud Aftenhøjskole. Foredragsholder er denne aften Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre.
Hans Jørgen Larsen er historiker og flittig foredragsholder i aftenhøjskolen.
Titlen på foredraget er ”To godser – Ledreborg og Sønderskov – og hvordan de håndterede ”det moderne” i 1700-tallet”. I midten af 1700-tallet overtog Johan Ludvig Holstein godset Udlejregård ved Roskilde, men ændrede hurtigt navnet til Ledreborg. Han satte reformer i gang på mange områder. Her i lokalområdet, og næsten samtidig, overtog Samuel Nicolaus Claudius Sønderskov ved Brørup, og han forsøgte også at modernisere sit gods. Hvad ville de, hvad gik der galt, og hvad kan vi lære af det?
Aftenhøjskolens foredrag holdes på Bøgevang i Lindknud, og alle er velkomne.
Pris: 50 kr.
Lindknud Aftenhøjskole